I sidste weekend blev vi inviteret på tur af Sørens to chefer, Salice og Jenny. Vi skulle køre 3 timer for at komme til en "lille" by der hedder Zhuhai(her bor 1,2 milloner mennesker).
Vi havde set meget frem til at komme udenfor Shenzhen og se noget andet af Kina, men kort tid efter at vi var taget afsted, begyndte vi at tvivle på, om vi overhovedet ville nå frem til Zhuhai - og endnu mere - om vi ville nå helt hjem til Shenzhen igen, for vi fik lov til at opleve kineserne bag et rat, og det var ikke kun en positiv oplevelse. Kinesere orienterer sig ikke når de kører - alt man har brug for er venstre sidespejl og så kører man bare - ikke noget med at kigge sig over skulderen eller noget og skal man skifte vejbane, blinker man bare og så kører man. Er der nogle der dytter, betyder det at der er en bagved, og man skal derfor søge over i sin bane igen, er der tværtimod ingen der dytter kan man rolig skifte vejbane - spændende. Alt det her vidste vi godt fra de tidligere gange vi havde været ude at køre med Sørens chefer, vi havde bare aldrig prøvet det på motorvej, og det må siges at være spændende. Men ikke nok med det, Sørens ene chef havde så heller ikke helt styr på det med at køre, så i stedet for at gasse lidt, gassede hun helt vildt og når det så gik for hurtigt tog hun alt gassen af, så vi kørte hele tiden i små ryk og endte med at få omkring 200 små piskesmæld på turen frem og tilbage mellem Shenzhen og Zhuhai. Det er svært at beskrive hvordan hun (Jenny) kører, men prøv at lukke øjnene, og så drøm dig ind i en lille Mazda, selvfølgelig kølet ned til 12 grader, Kina-pop for fulde hørm ud af dårlige højttalere, og så ellers 120 km/t på en motorvej... Uha! Men vi slap uden mennskeskade på turen (bortset fra totalt nedbidte negle og ualmindeligt svedige håndflader). Kun bilen fik en bule da Jenny på hjemturen glemte at holde vores vejbane og derfor måtte kysse siden af en bus :-)
Men trods den spændende frem- og tilbagetur, så havde vi en rigtig god dag. Da vi kom til Zhuhai mødtes vi med en af Salice's gamle kollegaer, Steven, og hans kone. De bød os på frokost før vi tog ud og så Lovers Road, som havnepromenaden i Zhuhai så romantisk hedder.
Mens vi stod på Lovers Road kom der pludselig et helt filmhold og begyndte at stille an til at optage, og det viste sig at en af skuespillerne der var med, faktisk var semi-berømt i Kina, så det gik kineserne meget op i. Vi overvejede til gengæld om vi tilfældigvis kunne gå forbi på promenaden bag skuespillerne for at være de første hvide mennesker i en kinesisk film.
Senere på eftermiddagen tog vi ud til New Yuan Ming Palace, som er et gammelt kejserpalads fra Ming dynastiet der nu er blevet renoveret, men står som det gjorde dengang kejseren boede der. Det var sjovt at se alle de flotte og farverige templer og bygninger. Vi fik dog ikke det optimale ud af oplevelsen, da alle skilte i parken stod på kinesisk, så vi havde lidt svært ved at finde ud af hvad det var vi helt nøjagtigt så. Men flot var det.
Da det blev aftensmadstid viste det sig, at vi igen skulle ud på noget af en oplevelse. Vi skulle have village-food, hvilket vil sige at vi kørte ud på landet, stod ud af bilen og gik forbi 100 gæs, 5 løse hunde og en faldefærdig bygning som viste sig at være køkkenet, før vi fandt et lille hus som viste sig at være en restaurant. Her blev vi sat udenfor mellem 100 myg og ellers nogle harmoniske omgivelser med bananpalmer og lyden af græshopper. Her fik vi blandt meget andet serveret to ting som vi aldrig troede vi skulle prøve - hønsefødder og banana pie. Vi må indrømme at ved hønsefødderne prøvede vi at undgå stykkerne med alt for mange tæer og tog ikke mere end vi følte vi skulle. Banana pie var til gengæld rigtig lækker. Så det var en rigtig spændende oplevelse som vores maver også heldigvis synes at kunne klare selv om Maria synes at se sin første kinesiske rotte på vej hen til bilen.
Men trods af de spøjse oplevelser som dagen bragte, så kom vi godt hjem og havde en rigtig hyggelig dag og var dybt taknemmelige for, at Salice og Jenny gad at bruge en hel fridag på at være sammen med os hvide mennesker.
Håber I alle har det godt rundt omkring i verden!
- Maria & Søren
