10 november, 2006

Udflugt til Lamma

I går var der igen vejr til at starte dagen med morgenmad på terassen. Søren havde taget fri fra arbejde, så for første gang mens Birte er her, kunne vi tilbringe en dag sammen alle tre.

Vi havde bestemt, at vi ville ud på en af de øer som ligger rundt om Hong Kong, så vi tog en tur til Lamma, Hong Kongs 3. største ø. Den røde rute på billedet er den tur, vi gik på øen.












Efter at have sejlet med hurtigfærge i 20 minutter for at komme derover, stod vi på den lækreste ø, midt i en lille fiskerlandsby. Herfra skulle vi gå ca. 3 km over nogle bjerge og vi nød den fantastiske natur. Man skulle ikke tro vi stadig var i Hong kong, da det var en kæmpe kontrast til byen.




























Da vi havde gået længe kom vi til målet - en lille lækker strand i bedste Robinson stil, som I også kan se på billederne.



















Her lå vi og nød det et par timer før vi igen tog færgen over til Hong Kong Island.

Om aftenen tog vi ud og fik noget rigtig godt at spise. Restauranten hedder Jumbo, og er bygget på en pram, så den ligger ude på vandet og man skal sejle 3 min for at komme ud til den. Det giver en utrolig dejligt stemning at sejle derud, og så sidde ude på dækket og spise. Vi fik noget rigtig lækkert mad og nød aftenen i fulde drag. Vi siger tak til bedstemor for maden.




























Kan I have det godt alle sammen!

- Birte, Søren & Maria

PS. Birte siger 1000 tak for de hilsener der er kommet over mailen.