24 december, 2006

Jul i Singapore - del 4

Så blev det endelig spisetid! Både kalkunen og risalamanden var helt i top! Glædelig Jul!


Efter middagen har vi snakket lidt med familie og venner, og ellers bare slået mave og nydt vores lidt specielle Juleaften. Hvis vi orker det, tager vi måske en tur i poolen, eller finder en palme at danse lidt omkring til de første 4 vers af "Et barn er født"...

Rigtig glædelig Juleaften til Jer alle, og tak for de mange hilsener i løbet af dagen! Det varmer endnu mere end solen her i Singapore :-)

-Maria & Søren

Jul i Singapore - del 3

Så rundede kalkunen den første time, og det blev tid til at marinere igen og kigge til sagerne...


Risalamanden er klar, vinen er knappet op, og Pyrus er downloaded og klar på computeren. Jo jo, det er såmænd gået hen og blevet rigtig Jul i Singapore...
-Maria & Søren

Jul i Singapore - del 2

Efter (alt for) mange af Maria's fremragende æbleskiver til frokost, blev det Søren's tur til at gå i køkkenet. Kalkunen, vi skal spise i aften, er af den nette størrelse af 4.025 gram, så der er vist til frokost i morgen også...

Kalkunen er smurt med en kryddersmør- frisk timian- og appelsinmarinade, og marinaden er smurt ind mellem skindet og kødet, så det lige så stille kan trænge ind og mørne kødet efterhånden som stegeprocessen skrider frem. Udover det, er fuglen stoppet ud med appelsin, laurbærblade og rosmarinkviste.



Kalkunen bliver desuden løbende smurt ind i en marinade der er kogt ind af æblesaft, eddike, brun farin, appelsinsaft, lidt tomatketchup, salt og peber.



Kalkunen blev lagt i grillen for snart 3 kvarter siden, så spisetid i aften bliver ca. 19.30. Vi er spændte på resultatet...

Maria er igen gået i køkkenet for at røre risalamanden sammen. Puha, det er hårdt at være husmødre...

Vi blogges!

-Maria & Søren

Jul i Singapore - del 1

Godmorgen i Danmark. Her er klokken lige godt 14, og frokosten venter lige om hjørnet.

Vi startede dagen på normal vis, nemlig ved at sove lidt længere end normalt, efrerfulgt af en skøn morgenmad på terassen. Hele dagen har julemusikken spillet på anlægget, så vi forsøger at ramme den rette stemning, varme og sommerpåklædning til trods...










Maria har stået det meste af formiddagen og kogt ris til risalamanden i aften, og er lige ved at lægge sidste hånd på frokosten; hjemmebagte æbleskiver! Mums!



I eftermiddag er det så Sørens tur til at gå i køkkenet, hvor han har store planer for aftenens julemåltid; hjemme-glaseret kalkun på grillen med diverse tilbehør. Mere om det senere i dag.

God Juleaftensdag til Jer alle. Vi savner jer lidt - men ikke meget ;-)

-Maria & Søren


PS: Når nu du alligevel er forbi bloggen, så er vi altid glade for en lille Julehilsen. Så send en mail eller drop en kommentar her på bloggen (klik på "comments" lige herunder).