Gruppebillede af os og Sørens to kvindelige chefer.
Og sandelig om der ikke også var besøg fra Danmark - her er Knud Mærsk.
En spændende tur og overvældende at se så meget gods på et sted.
- Maria
25 oktober, 2006
Besøg på Yantian International Container Terminal...
I dag har vi været på besøg på Yantian International Container Terminal sammen med Sørens to chefer. I de sidste 10 år har der været en utrolig udvikling i Shenzhen og det har også medført at Yantian International Container Terminal på 12 år er gået fra at være ingenting til i dag at være verdens 4. største containerhavn og Kinas næststørste. Der er plads til 15 continerskibe og her på terminalen flytter en kran normalt 35 containere i timen. Sidste år blev der afskibet 7 millioner containere og der er over 70 afgange om ugen. Her er nogle billeder så i kan få et indtryk af hvor stor terminalen er.
Hverdagen og fritiden i Shenzhen
Nu er det vist på tide, at I får lidt at vide om, hvad vi får vores fritid til at gå med her i Kina udover at være turister.
Ja, jeg(Maria) har jo ikke andet end fritid mens vi er afsted. Så mens Søren er på arbejde skal jeg jo selv have tiden til at gå og det går faktisk forbavsende godt. Det er altid svært de første dage vi kommer til et nyt sted, fordi jeg ikke kender stedet og derfor ikke rigtig ved hvad der er mulighed for at lave og hvor jeg skal tage hen. Men jeg er blevet rigtig god til at gå nogle lange ture ud i byen uden at vide hvor jeg kommer hen, bare for at se byen og få et indtryk af hvad der sker. Ellers tager jeg ud og ser forskellige ting og steder der er værd at se, shopper en del(dog mest vindues shopping da kineserne er så små, at det kan være svært at finde tøj hvide mennesker kan klemme sig ned i) og slapper af. I Hong Kong, hvor der var andre danskere fik jeg også mulighed for at mødes nogle gange med en dansk kvinde som boede i samme bygning som os, så det var dejligt.
Vi tager jo ud og spise hver aften her i Shenzhen, da vi ikke har mulighed for andet. Vi har efterhånden tre stamsteder hvor personalet er begyndt at kunne kende os - to kinesiske restaurenter og en japansk(der hvor vi er blevet VIP's). Her får vi rigtig god mad til ingen penge og får prøvet en masse spændende retter.
Derudover har vi i de weekender vi har været her i Shenzhen, været på elektronikmarked. Lige her hvor vi bor er der mange elektronikbutikker, hvor man kan købe alt hvad man har brug for til ingen penge - det er både digitalkameraer, mobiltelefoner, computere og alle mulige dimer som jeg ikke aner hvad man skal bruge til. Billeder neden uden er fra Shenzhens største elektronikmarked på 8 etager - det kan dog være lidt svært at finde det man skal have, da der er mange butikker på meget lidt plads.
Derudover er DVDer også helt enorm billige - du kan gå ind i enhver cd butik og købe kopi-DVDer til 20 kroner. Så vi får set en masse film her - det er jo billigere at købe dem her end at leje dem i blockbuster derhjemme.
Ja, jeg(Maria) har jo ikke andet end fritid mens vi er afsted. Så mens Søren er på arbejde skal jeg jo selv have tiden til at gå og det går faktisk forbavsende godt. Det er altid svært de første dage vi kommer til et nyt sted, fordi jeg ikke kender stedet og derfor ikke rigtig ved hvad der er mulighed for at lave og hvor jeg skal tage hen. Men jeg er blevet rigtig god til at gå nogle lange ture ud i byen uden at vide hvor jeg kommer hen, bare for at se byen og få et indtryk af hvad der sker. Ellers tager jeg ud og ser forskellige ting og steder der er værd at se, shopper en del(dog mest vindues shopping da kineserne er så små, at det kan være svært at finde tøj hvide mennesker kan klemme sig ned i) og slapper af. I Hong Kong, hvor der var andre danskere fik jeg også mulighed for at mødes nogle gange med en dansk kvinde som boede i samme bygning som os, så det var dejligt.
Vi tager jo ud og spise hver aften her i Shenzhen, da vi ikke har mulighed for andet. Vi har efterhånden tre stamsteder hvor personalet er begyndt at kunne kende os - to kinesiske restaurenter og en japansk(der hvor vi er blevet VIP's). Her får vi rigtig god mad til ingen penge og får prøvet en masse spændende retter.
Derudover har vi i de weekender vi har været her i Shenzhen, været på elektronikmarked. Lige her hvor vi bor er der mange elektronikbutikker, hvor man kan købe alt hvad man har brug for til ingen penge - det er både digitalkameraer, mobiltelefoner, computere og alle mulige dimer som jeg ikke aner hvad man skal bruge til. Billeder neden uden er fra Shenzhens største elektronikmarked på 8 etager - det kan dog være lidt svært at finde det man skal have, da der er mange butikker på meget lidt plads.
Derudover er DVDer også helt enorm billige - du kan gå ind i enhver cd butik og købe kopi-DVDer til 20 kroner. Så vi får set en masse film her - det er jo billigere at købe dem her end at leje dem i blockbuster derhjemme.
Så vi nyder livet herovre og det er jo altid sjovt at bo i et land hvor alt er så meget anderledes end derhjemme.
- Maria
24 oktober, 2006
Weekendtur jorden rundt...
I sidste weekend var vi en tur i en stor forlystelsespark her i Shenzhen der hedder "Window Of The World". Her har man samlet alle verdens store bygningsværker i en stor park. Så vi har været hele jorden rundt, hvor vi startede i Europa, nærmere bestemt Paris hvor vi så trekanten ved Loure, Triumfbuen og Eifeltårnet...
Og her mødte Søren Napoleons søster...
...tilbød hende pænt og høfligt en cigaret...
...og sørme om hun ikke sagde pænt "ja tak, hr. From"...
Så tog vi til Storbritanien og så Stonehenge og Tower Bridge...
og til Italien og så Det Skæve Tårn i Pisa.
I Grækenland hvor vi så Akropolis (og Søren leger "Samson")...
Og sandelig om ikke også lille Danmark var repræsenteret ved Den Lille Havfrue! Det var vi noget stolte af.
I USA var vi både i Washington DC, hvor vi så Det Hvide Hus og Jefferson Memorial...
Og i New York for at se Manhattan og Frihedsgudinden...
Og ved Niagara falls i Canada...
Før vi tog turen videre til Afrika, hvor vi så pyramiderne i Egypten...
Og Kenya Nationalpark, hvor vi fandt nogle artsfæller...
Til sidst tog vi et smut til Australien og så operahuset.
Det var en rigtig god oplevelse og alle bygningerne var utrolig flotte og realistisk lavet. Så vi havde en rigtig god dag, men var rigtig trætte i benene dag vi kom hjem om aftenen, efter at have gået jorde rundt.
- Maria & Søren
There are 9 million bicycles in Beijing...
- og det er der åbenbart også i Shenzhen!
Her i Shenzhen kan alt transpoteres på cykel - mængden af gods der skal transpoteres sætter ingen grænser, når bare man har en cykel. Hvor vi i Hong Kong ikke så en eneste cykel i den tid vi var der, så ser man ikke andet her i Shenzhen. Og de er over det hele - på veje, hvor det ikke er unormalt at man møder en cykel på vej imod køreretningen på en 4 sporet motorvej og på fortovet, hvor man hele tiden skal tage sig i agt for ikke at blive kørt ned når man går.
23 oktober, 2006
Siden sidst - fra Hong Kong til Kina...
Hej!
Følgende er en længere fortælling om vores liv her i Shenzhen i Kina. Vi kunne også have kaldt det "Rejsebrev #2"... Husk, at du kan altid klikke på billederne for at få dem større.
God fornøjelse...
---
Vi ankom til Shenzhen d. 10. oktober, efter en lille times sejlads med hurtigfærgen. Man skulle umiddelbart ikke tro at verden kan forandre sig på bare en times transport, men uha uha... Vi blev overraskede! Meget, endda!
Byen: Det første der slog os på vej ind til vores nye hjem i Shenzhen var, hvor meget plads der var. Vi var allerede vant til høje, høje bygninger og mennesker og huse overalt, og pludselig kørte vi under åben himmel - midt i byen! Og der var masser af store parker og grønne arealer, og sågar træer imellem bygningerne. Skønt!
Billedet her er Shenzhen set fra oven, desværre på en lidt overskyet/forurenet dag. Billedet er fra Meridian View Center, Shenzhen's højeste bygning på 384 meter...!
Det var altså vores umiddelbare indtryk af Shenzhen, en kinesisk by i rivende udvikling, der de seneste 20 år har eksploderet fra at være en lille fiskerby til at være en af Kina's største industri-byer, hvad angår oversøisk transport. Yantian (som containerhavnen i Shenzhen hedder) er således Kina's næststørste containerterminal, kun overgået af Shanghai.
Men, men, men... Bag ved facaden, alle de smarte, nye moderne bygninger, og bag ved alle store reklamer bøjet flot i neon, der finder man sandheden - det ægte Kina, med slum, fattigdom, forurening, stor mangel på hygiejne, og alt hvad dertil hører... Det er virkelig en kontrast til Hong Kong, der trods alt har et nogenlunde socialt system, og sørger i nogen grad for at holde trængende mennesker væk fra gaderne. Det gør man ikke i Kina. Et godt eksempel: Hver eneste morgen når Søren går på arbejde, så passerer han den samme kvinde siddende ved en skraldespand og grave ris og andre madrester ud af skraldet - medens hendes lille spædbarn ligger ved hendes bryst. Se, dét er svært at arbejde med, for vi ved begge, at hvis vi hver mandag gav denne kvinde 100 kr., så havde hun både mad og logi til sig selv og sit lille barn - men vi har meget mere travlt med at kigge den anden vej, og så ellers nøjes med at snakke (og skrive) om, hvor sølle det er... Det her var bare et eksempel, men desværre slet ikke et enestående eksempel. Vi kan berette om børn med svære fysiske handicap, ældre med nærmest ingen tøj på kroppen, osv. Alle prøver de at få os til at dele lidt ud af vores velstand, så de selv kan overleve. Puha, det skal man lige vænne sig til... Vi har indtil nu valgt ikke at reagere på det, da vi så er bange for (og ret sikre på), at samme tigger så fast vil følge os fra vi forlader hotellet til vi er tilbage...
Kineserne er også et folk for sig selv. Det er helt utroligt, hvor forskellige mennesker kan være i kultur, opførsel, og almen dannelse. Vi har mange sjove oplevelser, både på godt og ondt, med det kinesiske folk. Først skal det dog siges, at serviceniveauet her er ekstremt højt, og idet vi er hvide, så stiger servicegraden nok lige til minimum det dobbelte. Bare enormt trist, at vi absolut ikke kan kommunikere med 99 ud af 100 kinesere vi møder. Deres engelskkundskaber ligger på et absolut minimum, til stor morskab for os, men absolut også til stor frustration, især for Maria, der skal begå sig under lidt andre forhold mens Søren er på kontoret (hvor 3 ud af 20 taler nogenlunde engelsk). Mere om det senere...
Dernæst må vi blot konstatere, at den gennemsnitlige kineser repræsenterer ALT det en dansker ikke gør! Herovre er det ikke bare naturligt, men nærmest en naturlov, at alle prutter, bøvser, smasker, spytter (med snot!), kigger (GLOR!), og på alle måder forsøger at være så ubehøvlede som muligt. DET skal man virkelig vænne sig til, og helt ærligt - så håber vi aldrig at vi vænner os til det. Søren har allerede fanget sig selv i et par pinlige situationer, hvor han sad på en fin restaurant og gabte åbenlyst, skarpt efterfulgt af en ordentlig bøvs efter et godt måltid...
Hygiejnen er også et kapitel for sig. For eksempel er toilettet, som vi kender det, kun eksisterende som handicaptoilet i Kina (og heldigvis også på Sørens kontor og på hotellet). Ellers "laver" man et fint hul i jorden (ca. 8 cm. i diameter), og det er ligemeget om det så er bimmelim eller bummelum... Og en ble er åbenbart også ikke-eksisterende her i Shenzhen; her har børnene simpelthen bare et stort hul bag i buksen, og så finder man ellers bare det nærmeste træ eller skraldespand når man skal... Utrolig bekvemt, siger Kineserne - ufatteligt klamt, siger vi! (Og så er vi efterhånden begyndt at huske selv at medbringe papir når vi skal på toilet - det bruger de nemlig heller ikke, de kinesere...)
Hotellet, som vi her i Shenzhen kalder "hjemme" er et meget flot 4-stjernet hotel i hjertet af byen, med gå-afstand til shopping og restauranter, og kun 20 min. fra Sørens arbejde (eller 3 stop med metro'en). De sparer ikke på servicen her, og indtil videre har vi fået det lige som vi ville have det, plus lidt ekstra. En god kombination af, at vi er hvide, samt at vi bor her i 3 uger, har gjort at vi har fået lidt plusser i bogen, især hos housekeeping. De har givet os frugt, ekstra af alle ting, og er generelt utroligt søde og medgørlige - men også her halter det engelske lidt... Følgende er nok kun sjovt, hvis læserens egne engelskkundskaber er på et nogenlunde niveau (hvilket vi er sikre på at de er, sammenlignet med Kina...). Forhistorien er, at Søren havde en krukke Nescafé til at stå på værelset, da de ellers kun har the. Det havde det rare personale jo naturligvis fanget, så de havde været rigtig søde og sat kaffekopper ind sammen med de sædvnlige the-krus. Ved kopperne lå der en flot håndskrevet seddel, med følgende udødelige tekst (gengivet ordret):
"Dear Sir: From Soren: Thank you for your support to our hotel. when we cleaning your room. We found you have some coffe in your room. So we load coffee cup into your room. If you have anything need our help. Please contact with service center "71" or "11900". -Housekeeping".
Vi har naturligvis gemt den fine seddel, og kan ikke lade være med at grine højt hver gang vi læser den. Således sidder Søren i skrivende stund og tørrer øjnene af grin... Fantastisk! I samme forbindelse kan vi også lige nævne, at Søren forleden gik på arbejde med denne fine hilsen fra portieren: "Have a nice today!" Den lader vi lige stå et øjeblik...
Her er lige et billede fra vores "entre" ind til værelset. Vi bor på 7. etage, så der er ro - og samtidig ikke for langt ned...
Arbejdet (Søren fortæller): Her i Kina er kontormiljøet meget anderledes end det er tilbage i Hong Kong. Kineserne er generelt meget mere interesserede, snaksagelige, og åbentsindede, hvorimod Hong Kong kontoret var meget mere tillukket, hvor folk bare passede deres, og så kunne resten være ligemeget. Jeg er blevet involveret i rigtig meget på kontoret, og bliver også
taget med til spændende møder, kundebesøg, osv. Min største udfordring pt. var i onsdags, da jeg holdt oplæg for hele kontoret omkring virsomhedens udvikling, min opgave, og mit syn på branchen generelt. Det var spændende, og enormt udfordrende - specielt fordi kineserne virkelig skulle have det med den pædagogiske ske... Svært at sidde med en tolk, der selv er rystende ringe til engelsk...! Nå, men det gik da som jeg havde planlagt, og billedet viser mig, der står og forkarer lidt økonomiske nøgletal for en flok (trætte og frustrerede) kinesere i kontorets mødelokale.
Så blev klokken pludselig 23.59 mandag aften, og vi vil runde af for denne gang. Maria vil være på bloggen igen i løbet af tirsdag eller onsdag, hvor der vil være lidt billeder og fortællinger fra hverdagen i Shenzhen.
Håber alle har det godt, hvor I end er i verden!
Mange varme Kina-hilsener fra Maria & Søren
Følgende er en længere fortælling om vores liv her i Shenzhen i Kina. Vi kunne også have kaldt det "Rejsebrev #2"... Husk, at du kan altid klikke på billederne for at få dem større.
God fornøjelse...
---
Vi ankom til Shenzhen d. 10. oktober, efter en lille times sejlads med hurtigfærgen. Man skulle umiddelbart ikke tro at verden kan forandre sig på bare en times transport, men uha uha... Vi blev overraskede! Meget, endda!
Byen: Det første der slog os på vej ind til vores nye hjem i Shenzhen var, hvor meget plads der var. Vi var allerede vant til høje, høje bygninger og mennesker og huse overalt, og pludselig kørte vi under åben himmel - midt i byen! Og der var masser af store parker og grønne arealer, og sågar træer imellem bygningerne. Skønt!
Billedet her er Shenzhen set fra oven, desværre på en lidt overskyet/forurenet dag. Billedet er fra Meridian View Center, Shenzhen's højeste bygning på 384 meter...!
Det var altså vores umiddelbare indtryk af Shenzhen, en kinesisk by i rivende udvikling, der de seneste 20 år har eksploderet fra at være en lille fiskerby til at være en af Kina's største industri-byer, hvad angår oversøisk transport. Yantian (som containerhavnen i Shenzhen hedder) er således Kina's næststørste containerterminal, kun overgået af Shanghai.
Men, men, men... Bag ved facaden, alle de smarte, nye moderne bygninger, og bag ved alle store reklamer bøjet flot i neon, der finder man sandheden - det ægte Kina, med slum, fattigdom, forurening, stor mangel på hygiejne, og alt hvad dertil hører... Det er virkelig en kontrast til Hong Kong, der trods alt har et nogenlunde socialt system, og sørger i nogen grad for at holde trængende mennesker væk fra gaderne. Det gør man ikke i Kina. Et godt eksempel: Hver eneste morgen når Søren går på arbejde, så passerer han den samme kvinde siddende ved en skraldespand og grave ris og andre madrester ud af skraldet - medens hendes lille spædbarn ligger ved hendes bryst. Se, dét er svært at arbejde med, for vi ved begge, at hvis vi hver mandag gav denne kvinde 100 kr., så havde hun både mad og logi til sig selv og sit lille barn - men vi har meget mere travlt med at kigge den anden vej, og så ellers nøjes med at snakke (og skrive) om, hvor sølle det er... Det her var bare et eksempel, men desværre slet ikke et enestående eksempel. Vi kan berette om børn med svære fysiske handicap, ældre med nærmest ingen tøj på kroppen, osv. Alle prøver de at få os til at dele lidt ud af vores velstand, så de selv kan overleve. Puha, det skal man lige vænne sig til... Vi har indtil nu valgt ikke at reagere på det, da vi så er bange for (og ret sikre på), at samme tigger så fast vil følge os fra vi forlader hotellet til vi er tilbage...
Kineserne er også et folk for sig selv. Det er helt utroligt, hvor forskellige mennesker kan være i kultur, opførsel, og almen dannelse. Vi har mange sjove oplevelser, både på godt og ondt, med det kinesiske folk. Først skal det dog siges, at serviceniveauet her er ekstremt højt, og idet vi er hvide, så stiger servicegraden nok lige til minimum det dobbelte. Bare enormt trist, at vi absolut ikke kan kommunikere med 99 ud af 100 kinesere vi møder. Deres engelskkundskaber ligger på et absolut minimum, til stor morskab for os, men absolut også til stor frustration, især for Maria, der skal begå sig under lidt andre forhold mens Søren er på kontoret (hvor 3 ud af 20 taler nogenlunde engelsk). Mere om det senere...
Dernæst må vi blot konstatere, at den gennemsnitlige kineser repræsenterer ALT det en dansker ikke gør! Herovre er det ikke bare naturligt, men nærmest en naturlov, at alle prutter, bøvser, smasker, spytter (med snot!), kigger (GLOR!), og på alle måder forsøger at være så ubehøvlede som muligt. DET skal man virkelig vænne sig til, og helt ærligt - så håber vi aldrig at vi vænner os til det. Søren har allerede fanget sig selv i et par pinlige situationer, hvor han sad på en fin restaurant og gabte åbenlyst, skarpt efterfulgt af en ordentlig bøvs efter et godt måltid...
Hygiejnen er også et kapitel for sig. For eksempel er toilettet, som vi kender det, kun eksisterende som handicaptoilet i Kina (og heldigvis også på Sørens kontor og på hotellet). Ellers "laver" man et fint hul i jorden (ca. 8 cm. i diameter), og det er ligemeget om det så er bimmelim eller bummelum... Og en ble er åbenbart også ikke-eksisterende her i Shenzhen; her har børnene simpelthen bare et stort hul bag i buksen, og så finder man ellers bare det nærmeste træ eller skraldespand når man skal... Utrolig bekvemt, siger Kineserne - ufatteligt klamt, siger vi! (Og så er vi efterhånden begyndt at huske selv at medbringe papir når vi skal på toilet - det bruger de nemlig heller ikke, de kinesere...)
Hotellet, som vi her i Shenzhen kalder "hjemme" er et meget flot 4-stjernet hotel i hjertet af byen, med gå-afstand til shopping og restauranter, og kun 20 min. fra Sørens arbejde (eller 3 stop med metro'en). De sparer ikke på servicen her, og indtil videre har vi fået det lige som vi ville have det, plus lidt ekstra. En god kombination af, at vi er hvide, samt at vi bor her i 3 uger, har gjort at vi har fået lidt plusser i bogen, især hos housekeeping. De har givet os frugt, ekstra af alle ting, og er generelt utroligt søde og medgørlige - men også her halter det engelske lidt... Følgende er nok kun sjovt, hvis læserens egne engelskkundskaber er på et nogenlunde niveau (hvilket vi er sikre på at de er, sammenlignet med Kina...). Forhistorien er, at Søren havde en krukke Nescafé til at stå på værelset, da de ellers kun har the. Det havde det rare personale jo naturligvis fanget, så de havde været rigtig søde og sat kaffekopper ind sammen med de sædvnlige the-krus. Ved kopperne lå der en flot håndskrevet seddel, med følgende udødelige tekst (gengivet ordret):
"Dear Sir: From Soren: Thank you for your support to our hotel. when we cleaning your room. We found you have some coffe in your room. So we load coffee cup into your room. If you have anything need our help. Please contact with service center "71" or "11900". -Housekeeping".
Vi har naturligvis gemt den fine seddel, og kan ikke lade være med at grine højt hver gang vi læser den. Således sidder Søren i skrivende stund og tørrer øjnene af grin... Fantastisk! I samme forbindelse kan vi også lige nævne, at Søren forleden gik på arbejde med denne fine hilsen fra portieren: "Have a nice today!" Den lader vi lige stå et øjeblik...
Her er lige et billede fra vores "entre" ind til værelset. Vi bor på 7. etage, så der er ro - og samtidig ikke for langt ned...Arbejdet (Søren fortæller): Her i Kina er kontormiljøet meget anderledes end det er tilbage i Hong Kong. Kineserne er generelt meget mere interesserede, snaksagelige, og åbentsindede, hvorimod Hong Kong kontoret var meget mere tillukket, hvor folk bare passede deres, og så kunne resten være ligemeget. Jeg er blevet involveret i rigtig meget på kontoret, og bliver også
taget med til spændende møder, kundebesøg, osv. Min største udfordring pt. var i onsdags, da jeg holdt oplæg for hele kontoret omkring virsomhedens udvikling, min opgave, og mit syn på branchen generelt. Det var spændende, og enormt udfordrende - specielt fordi kineserne virkelig skulle have det med den pædagogiske ske... Svært at sidde med en tolk, der selv er rystende ringe til engelsk...! Nå, men det gik da som jeg havde planlagt, og billedet viser mig, der står og forkarer lidt økonomiske nøgletal for en flok (trætte og frustrerede) kinesere i kontorets mødelokale.Så blev klokken pludselig 23.59 mandag aften, og vi vil runde af for denne gang. Maria vil være på bloggen igen i løbet af tirsdag eller onsdag, hvor der vil være lidt billeder og fortællinger fra hverdagen i Shenzhen.
Håber alle har det godt, hvor I end er i verden!
Mange varme Kina-hilsener fra Maria & Søren
Vi er VIP's!
En stor aften for os i Shenzhen! Vi er blevet officielle VIP-medlemmer af vores japanske stam-restaurant! Med medlemskort og det hele...
Det udmøntede sig i aften i en klækkelig rabat på aftensmaden (bestående af 12 stykker blandet sushi, nudler med grønt og kylling) på hele 4¥. Oversat er det ca. 3 danske kroner, og det lyder umiddelbart ikke af meget. Men faktisk var det næsten 7% af regningen...(!)
Nu er der film-tid...
-Maria & Søren
Rejsebrev #1
Jeg smider lige det første rejsebrev på bloggen, til dem der ikke måtte have set det...
-Søren
Vores lejlighed ligger i et stort kompleks, der er bygget for 2 år siden. ”Sham Wan Towers” som det hedder, består af 3 ”towers” med lejligheder af forskellig størrelse, og så et fælles kompleks med swimmingpool, fitness rum, bordtennis, legeland, restaurant, og meget andet spændende. Vi bor i ”Tower 3” på 49. etage, og selvom der er langt op, så er udsigten simpelthen fantastisk. Vi kan fra altanen stå og se ud over bjergene og også det sydkinesiske hav. Vildt flot!
Som sagt er lejligheden og omgivelserne helt fantastiske, men skal jeg komme med et enkelt surt opstød, så er der et godt stykke vej ind til selve Hong Kong by, og specielt for Maria er der meget transport frem og tilbage, da der ikke er vildt meget at se og lave på Ap Lei Chau. Men i det store hele er vi ovenud tilfredse med de første 2 uger!
Hvordan er det så at bo og arbejde i Hong Kong? Lad det være sagt med det samme – folk er arbejdsnarkomaner, og jo længere man kan blive på kontoret, jo bedre er det. Gadebilledet er en mærkelig blanding af folk i dyre jakkesæt, der ræser af sted for at nå det næste møde, og gamle kinesere der går og samler pap på gaden for at få lidt ekstra til den i meget, meget lave pension. I Hong Kong er man altid på vej! Maria og mig har flere gange undret os over, at der ikke er bænke og borde rundt omkring på gaderne og i de store butikker, for det er vi så vant til. Men det er der ikke i Hong Kong – for der er ikke brug for det. Folk er altid på vej! Altid målrettede, og altid effektive. Det kan godt blive lidt for meget ind imellem, at tingene går så hurtigt, og at man ikke kan lave nok, men på den anden side er det også spændende at opleve hvor hurtigt man vænner sig til det. Således har Maria og mig allerede nu ingen problemer med at finde en restaurant, spise 2-6 retter mad (afhængig af sult og udvalg), og være ude igen på mindre end 30 minutter – tingene går hurtigt!
Byen oser også af forretning og penge. Hong Kong er på størrelse på Lolland Falster, men der bor altså over 6 millioner mennesker her. Det vil sige, at når der ikke er plads til at bygge udad, så bygger man bare opad – meget opad! Når man går rundt inde i byen er det ikke unormalt at man ikke kan se himmel, uden at man går på en vej og kigger lige lodret opad. Bygningerne er bare enorme, og det er alle bygninger! Side om side ligger de, den ene højere end den anden, og med IFC Tower 2 som den absolut højeste med sine svimlende 415 meter, hvilket er verdens 6. højeste bygning. Rundetårn er ca. 36 meter højt…
Bygninger! Mange bygninger! Høje Bygninger! Her har vi nu fanget lidt himmel op over vejen. Her i hjertet af Hong Kong er der ingen lejligheder – det er kontorer og restauranter det hele…
Hong Kong er faktisk opdelt i 2 vidt forskellige verdener: Selve Hong Kong øen, hvor der fortrinsvis er kontorer og lejligheder I den lidt dyrere ende, og så Kowloon, der ligger på fastlandet nord for Hong Kong øen. Og det er en helt anden verden! Når man sejler over på Kowloon-siden (en sejltur til 1 krone og 25 øre), så er det som at træde ud i en helt anden verden. Her er der markeder, boder og alt muligt hele tiden, og der er altid larm og stemning. Det er virkelig et sjovt sted at være, og et helt andet indtryk man får end I Hong Kong. Det er mærkeligt, at en lille sejltur (eller togtur hvis man tager undergrunden), kan vende totalt op og ned på kultur og hverdag… Faktisk skal vi bo I Kowloon I hele november måned, så det glæder vi os til – så er vi I hvert fald tæt på der hvor det sker…!
Billedet her er taget I Kowloon, og hvis man husker det forrige billede fra det centrale Hong Kong, så er forskellen vist ret så tydelig… Kowloon er opdelt i gader, der hver repræsenterer deres varesortiment, så der er altså en gade kun med elektronik (mobiltelefoner, PlayStations, og alt muligt gejl), en gade kun med smykker, en gade kun med trøjer osv. Så man skulle tro det var let at finde det man vil have, men I virvaret af mennesker der vil sælge dig falske Rolex ure og Gucci tasker bliver man hurtig forvirret, og køber en masse – men finder aldrig det man gik efter…
Maden må vel også hellere lige få et lille ord med på vejen. Udvalget er enormt, både med hensyn til hvad man vil have, og hvor meget det koster. Det er ikke noget problem overhovedet at finde et lokalt sted, smide en 20’er, og så spise til man er ved at eksplodere. Omvendt, så er det lige så nemt at finde et sted hvor man skal betale 1.000 kroner bare ved at kigge I menukortet, så der er noget for enhver! Maria og mig har skullet bruge lidt tid på lige at finde ud af hvor det er man skal gå hen for at spise ordentligt, og samtidig billigt, men vi er kommet godt efter det, og får en masse spændende kulinariske oplevelser. Dog kan der godt snige sig både en burger fra McDonald’s og en pizza ind på menuen, hvis dagen har været lang og sej…
Et af de bedre steder vi har fundet er et japansk spisested, hvor servicen og maden er helt i top, og hvor prisen er rimelig i forhold til oplevelsen.
-Søren
Rejsebrev #1 fra Hong Kong
Ja, så er det vist på tide med en lille hilsen fra det fjerne Østen. I dag er det nøjagtig 2 uger siden vi forlod Danmark, og vi er så småt ved at finde vores plads her i Hong Kong. Vi ankom fredag d. 15. september tidligt om morgenen (08.30), efter en lang flyvetur. Hverken Maria eller mig kunne rigtig sove på flyveren, og da klokken egentlig var 02.30 om natten dansk tid (hvor vi var stået op 06.30) var vi naturligvis ret trætte. Havde dog besluttet os for at holde den gående indtil aften, så vi med det samme kunne komme ind i vores nye rytme. Det holdt også næsten, men vi var nu nødt til lige at tage en lille eftermiddagslur… Fra lufthavnen kørte vi med tog og taxa til hotellet, hvor vi skulle være indtil søndag. Weekenden gik med at bearbejde alle de nye indtryk vi fik hver gang vi gik et sted hen.
Så blev det endelig søndag, og på hotellet blev vi hentet af May Chieng fra kontoret, der skulle vise os ud til den lejlighed vi skal bo i det første stykke tid. Lejligheden ligger lige syd for selve Hong Kong øen, på en lille ø der hedder Ap Lei Chau, og som er verdens tættest befolkede ø. Vi er blevet installeret i en lækker, fuldt møbleret 3-værelses lejlighed på 64 kvadratmeter, og med den lille detalje at der hver torsdag kommer en ”maid”, der sørger for at gøre rent, vaske op, vaske tøj, stryge skjorter, og ellers ordne alt det praktiske og huslige i vores lejlighed. Specielt Maria er meget godt tilfreds med den ordning… Godt nok betaler vi ikke selv for maid’en, men tror nu nok vi kunne finde råd, hvis det endelig skulle være – hendes timeløn ligger på ca. 45 danske kroner, hvoraf hun sender de fleste penge hjem til familien i Filippinerne.
Ja, så er det vist på tide med en lille hilsen fra det fjerne Østen. I dag er det nøjagtig 2 uger siden vi forlod Danmark, og vi er så småt ved at finde vores plads her i Hong Kong. Vi ankom fredag d. 15. september tidligt om morgenen (08.30), efter en lang flyvetur. Hverken Maria eller mig kunne rigtig sove på flyveren, og da klokken egentlig var 02.30 om natten dansk tid (hvor vi var stået op 06.30) var vi naturligvis ret trætte. Havde dog besluttet os for at holde den gående indtil aften, så vi med det samme kunne komme ind i vores nye rytme. Det holdt også næsten, men vi var nu nødt til lige at tage en lille eftermiddagslur… Fra lufthavnen kørte vi med tog og taxa til hotellet, hvor vi skulle være indtil søndag. Weekenden gik med at bearbejde alle de nye indtryk vi fik hver gang vi gik et sted hen.
Så blev det endelig søndag, og på hotellet blev vi hentet af May Chieng fra kontoret, der skulle vise os ud til den lejlighed vi skal bo i det første stykke tid. Lejligheden ligger lige syd for selve Hong Kong øen, på en lille ø der hedder Ap Lei Chau, og som er verdens tættest befolkede ø. Vi er blevet installeret i en lækker, fuldt møbleret 3-værelses lejlighed på 64 kvadratmeter, og med den lille detalje at der hver torsdag kommer en ”maid”, der sørger for at gøre rent, vaske op, vaske tøj, stryge skjorter, og ellers ordne alt det praktiske og huslige i vores lejlighed. Specielt Maria er meget godt tilfreds med den ordning… Godt nok betaler vi ikke selv for maid’en, men tror nu nok vi kunne finde råd, hvis det endelig skulle være – hendes timeløn ligger på ca. 45 danske kroner, hvoraf hun sender de fleste penge hjem til familien i Filippinerne.
Vores lejlighed ligger i et stort kompleks, der er bygget for 2 år siden. ”Sham Wan Towers” som det hedder, består af 3 ”towers” med lejligheder af forskellig størrelse, og så et fælles kompleks med swimmingpool, fitness rum, bordtennis, legeland, restaurant, og meget andet spændende. Vi bor i ”Tower 3” på 49. etage, og selvom der er langt op, så er udsigten simpelthen fantastisk. Vi kan fra altanen stå og se ud over bjergene og også det sydkinesiske hav. Vildt flot!
Som sagt er lejligheden og omgivelserne helt fantastiske, men skal jeg komme med et enkelt surt opstød, så er der et godt stykke vej ind til selve Hong Kong by, og specielt for Maria er der meget transport frem og tilbage, da der ikke er vildt meget at se og lave på Ap Lei Chau. Men i det store hele er vi ovenud tilfredse med de første 2 uger!
Hvordan er det så at bo og arbejde i Hong Kong? Lad det være sagt med det samme – folk er arbejdsnarkomaner, og jo længere man kan blive på kontoret, jo bedre er det. Gadebilledet er en mærkelig blanding af folk i dyre jakkesæt, der ræser af sted for at nå det næste møde, og gamle kinesere der går og samler pap på gaden for at få lidt ekstra til den i meget, meget lave pension. I Hong Kong er man altid på vej! Maria og mig har flere gange undret os over, at der ikke er bænke og borde rundt omkring på gaderne og i de store butikker, for det er vi så vant til. Men det er der ikke i Hong Kong – for der er ikke brug for det. Folk er altid på vej! Altid målrettede, og altid effektive. Det kan godt blive lidt for meget ind imellem, at tingene går så hurtigt, og at man ikke kan lave nok, men på den anden side er det også spændende at opleve hvor hurtigt man vænner sig til det. Således har Maria og mig allerede nu ingen problemer med at finde en restaurant, spise 2-6 retter mad (afhængig af sult og udvalg), og være ude igen på mindre end 30 minutter – tingene går hurtigt!
Byen oser også af forretning og penge. Hong Kong er på størrelse på Lolland Falster, men der bor altså over 6 millioner mennesker her. Det vil sige, at når der ikke er plads til at bygge udad, så bygger man bare opad – meget opad! Når man går rundt inde i byen er det ikke unormalt at man ikke kan se himmel, uden at man går på en vej og kigger lige lodret opad. Bygningerne er bare enorme, og det er alle bygninger! Side om side ligger de, den ene højere end den anden, og med IFC Tower 2 som den absolut højeste med sine svimlende 415 meter, hvilket er verdens 6. højeste bygning. Rundetårn er ca. 36 meter højt…
Bygninger! Mange bygninger! Høje Bygninger! Her har vi nu fanget lidt himmel op over vejen. Her i hjertet af Hong Kong er der ingen lejligheder – det er kontorer og restauranter det hele…Hong Kong er faktisk opdelt i 2 vidt forskellige verdener: Selve Hong Kong øen, hvor der fortrinsvis er kontorer og lejligheder I den lidt dyrere ende, og så Kowloon, der ligger på fastlandet nord for Hong Kong øen. Og det er en helt anden verden! Når man sejler over på Kowloon-siden (en sejltur til 1 krone og 25 øre), så er det som at træde ud i en helt anden verden. Her er der markeder, boder og alt muligt hele tiden, og der er altid larm og stemning. Det er virkelig et sjovt sted at være, og et helt andet indtryk man får end I Hong Kong. Det er mærkeligt, at en lille sejltur (eller togtur hvis man tager undergrunden), kan vende totalt op og ned på kultur og hverdag… Faktisk skal vi bo I Kowloon I hele november måned, så det glæder vi os til – så er vi I hvert fald tæt på der hvor det sker…!
Billedet her er taget I Kowloon, og hvis man husker det forrige billede fra det centrale Hong Kong, så er forskellen vist ret så tydelig… Kowloon er opdelt i gader, der hver repræsenterer deres varesortiment, så der er altså en gade kun med elektronik (mobiltelefoner, PlayStations, og alt muligt gejl), en gade kun med smykker, en gade kun med trøjer osv. Så man skulle tro det var let at finde det man vil have, men I virvaret af mennesker der vil sælge dig falske Rolex ure og Gucci tasker bliver man hurtig forvirret, og køber en masse – men finder aldrig det man gik efter…Maden må vel også hellere lige få et lille ord med på vejen. Udvalget er enormt, både med hensyn til hvad man vil have, og hvor meget det koster. Det er ikke noget problem overhovedet at finde et lokalt sted, smide en 20’er, og så spise til man er ved at eksplodere. Omvendt, så er det lige så nemt at finde et sted hvor man skal betale 1.000 kroner bare ved at kigge I menukortet, så der er noget for enhver! Maria og mig har skullet bruge lidt tid på lige at finde ud af hvor det er man skal gå hen for at spise ordentligt, og samtidig billigt, men vi er kommet godt efter det, og får en masse spændende kulinariske oplevelser. Dog kan der godt snige sig både en burger fra McDonald’s og en pizza ind på menuen, hvis dagen har været lang og sej…
Et af de bedre steder vi har fundet er et japansk spisested, hvor servicen og maden er helt i top, og hvor prisen er rimelig i forhold til oplevelsen.
Hamagushi – en lækker japansk restaurant. Her sidder vi efter fyraften og får rigtig god mad, og ja – det er sushi på tallerkenen forrest i billedet…
Når vi ikke arbejder eller spiser, så er mulighederne mange. Klimaet er jo helt perfekt lige nu, hvor luften ikke er så fugtig (55-75%), og hvor solen står højt på en som regel skyfri himmel. Temperaturen er 30-32 grader om dagen, og 24-26 grader om natten. Til gengæld har folk her i Hong Kong en mærkelig mani med, at det simpelthen ikke må være mere end 18 grader indenfor – og gerne koldere. Det betyder, at Maria og mig i vores sommertøj kan sidde på en god restaurant og hundefryse, fordi airconditionen står og blæser os ned i hovedet, indstillet til 15 grader… Så nu er vi blevet gode til at tage en trøje med når vi går ud og spiser…
Da Hong Kong jo er en ø, er der mange flotte, eksotiske strande, der falder naturligt ind i øens mange laguner. Vi har indtil nu kun fået prøvet en enkelt strand, Shek O Beach, men har planer om at komme på stranden igen i weekenden der kommer. Det er skønt, for både vejret og vandet er dejlig varmt. Man bliver dog klar over, at man er under lidt anderledes himmelstrøg, når der ved hver offentlig strand er skærmet af med hajnet et par hundrede meter ude i vandet – jeg mindes ikke at have set et hajnet spændt ud mellem høfde 37 og 38 hjemme ved Vesterhavet…
Her er stranden ved Shek O, godt gemt af vejen inde i en lagune. Det var lidt tåget den dag vi var der, som man også kan se, men dejlig varmt! Man kan lige ane hajnettet i vandet, som en tynd streg til venstre for det lille tempel.
I sidste weekend var vi i ”Ocean Park”, en kombineret forlystelses- og oplevelsespark med både hurtige rutschebaner, og flotte shows og udstillinger med søløver, sommerfugle, delfiner, papegøjer, panda-bjørne og meget andet. En af de bedre ting var delfin-showet, som der kan ses på billedet her.
Alt i alt et par meget spændende første uger her i Hong Kong. Jeg bruger meget tid på kontoret, men der er heldigvis også tid til meget andet. Den 10. oktober rejser vi til Kina, nærmere betegnet Shenzhen, hvor jeg skal arbejde på kontoret der i 3 uger, for så at vende tilbage til Hong Kong igen. Det bliver spændende, om Kina giver os lige så mange nye indtryk og oplevelser som vi har fået her i Hong Kong. Mere om det i næste rejsebrev…
Så er vi også med på BLOG-vognen...
Så har Maria og mig fulgt storebrors gode eksempel (http://janfrom.blogspot.com), og oprettet vores egen lille blog her fra Hong Kong/Kina.
Bloggen vil erstatte rejsebrevene, og vil blive opdateret løbende.
Der kommer nyt senere på ugen, hvor vi vil vise og fortælle lidt fra og om Shenzhen, hvor vi opholder os en uges tid endnu før turen går tilbage til Hong Kong. Der kommer også et indlæg om weekenden, hvor vi havde besøg af Jan, Mette og Frederik.
-Søren
Bloggen vil erstatte rejsebrevene, og vil blive opdateret løbende.
Der kommer nyt senere på ugen, hvor vi vil vise og fortælle lidt fra og om Shenzhen, hvor vi opholder os en uges tid endnu før turen går tilbage til Hong Kong. Der kommer også et indlæg om weekenden, hvor vi havde besøg af Jan, Mette og Frederik.
-Søren
Abonner på:
Opslag (Atom)