25 oktober, 2006

Hverdagen og fritiden i Shenzhen

Nu er det vist på tide, at I får lidt at vide om, hvad vi får vores fritid til at gå med her i Kina udover at være turister.

Ja, jeg(Maria) har jo ikke andet end fritid mens vi er afsted. Så mens Søren er på arbejde skal jeg jo selv have tiden til at gå og det går faktisk forbavsende godt. Det er altid svært de første dage vi kommer til et nyt sted, fordi jeg ikke kender stedet og derfor ikke rigtig ved hvad der er mulighed for at lave og hvor jeg skal tage hen. Men jeg er blevet rigtig god til at gå nogle lange ture ud i byen uden at vide hvor jeg kommer hen, bare for at se byen og få et indtryk af hvad der sker. Ellers tager jeg ud og ser forskellige ting og steder der er værd at se, shopper en del(dog mest vindues shopping da kineserne er så små, at det kan være svært at finde tøj hvide mennesker kan klemme sig ned i) og slapper af. I Hong Kong, hvor der var andre danskere fik jeg også mulighed for at mødes nogle gange med en dansk kvinde som boede i samme bygning som os, så det var dejligt.

Vi tager jo ud og spise hver aften her i Shenzhen, da vi ikke har mulighed for andet. Vi har efterhånden tre stamsteder hvor personalet er begyndt at kunne kende os - to kinesiske restaurenter og en japansk(der hvor vi er blevet VIP's). Her får vi rigtig god mad til ingen penge og får prøvet en masse spændende retter.












Derudover har vi i de weekender vi har været her i Shenzhen, været på elektronikmarked. Lige her hvor vi bor er der mange elektronikbutikker, hvor man kan købe alt hvad man har brug for til ingen penge - det er både digitalkameraer, mobiltelefoner, computere og alle mulige dimer som jeg ikke aner hvad man skal bruge til. Billeder neden uden er fra Shenzhens største elektronikmarked på 8 etager - det kan dog være lidt svært at finde det man skal have, da der er mange butikker på meget lidt plads.









Derudover er DVDer også helt enorm billige - du kan gå ind i enhver cd butik og købe kopi-DVDer til 20 kroner. Så vi får set en masse film her - det er jo billigere at købe dem her end at leje dem i blockbuster derhjemme.
Så vi nyder livet herovre og det er jo altid sjovt at bo i et land hvor alt er så meget anderledes end derhjemme.
- Maria

Ingen kommentarer: