Siden sidst - fra Hong Kong til Kina...

Hej!

Følgende er en længere fortælling om vores liv her i Shenzhen i Kina. Vi kunne også have kaldt det "Rejsebrev #2"... Husk, at du kan altid klikke på billederne for at få dem større.

God fornøjelse...

---

Vi ankom til Shenzhen d. 10. oktober, efter en lille times sejlads med hurtigfærgen. Man skulle umiddelbart ikke tro at verden kan forandre sig på bare en times transport, men uha uha... Vi blev overraskede! Meget, endda!

Byen: Det første der slog os på vej ind til vores nye hjem i Shenzhen var, hvor meget plads der var. Vi var allerede vant til høje, høje bygninger og mennesker og huse overalt, og pludselig kørte vi under åben himmel - midt i byen! Og der var masser af store parker og grønne arealer, og sågar træer imellem bygningerne. Skønt!


Billedet her er Shenzhen set fra oven, desværre på en lidt overskyet/forurenet dag. Billedet er fra Meridian View Center, Shenzhen's højeste bygning på 384 meter...!

Det var altså vores umiddelbare indtryk af Shenzhen, en kinesisk by i rivende udvikling, der de seneste 20 år har eksploderet fra at være en lille fiskerby til at være en af Kina's største industri-byer, hvad angår oversøisk transport. Yantian (som containerhavnen i Shenzhen hedder) er således Kina's næststørste containerterminal, kun overgået af Shanghai.

Men, men, men... Bag ved facaden, alle de smarte, nye moderne bygninger, og bag ved alle store reklamer bøjet flot i neon, der finder man sandheden - det ægte Kina, med slum, fattigdom, forurening, stor mangel på hygiejne, og alt hvad dertil hører... Det er virkelig en kontrast til Hong Kong, der trods alt har et nogenlunde socialt system, og sørger i nogen grad for at holde trængende mennesker væk fra gaderne. Det gør man ikke i Kina. Et godt eksempel: Hver eneste morgen når Søren går på arbejde, så passerer han den samme kvinde siddende ved en skraldespand og grave ris og andre madrester ud af skraldet - medens hendes lille spædbarn ligger ved hendes bryst. Se, dét er svært at arbejde med, for vi ved begge, at hvis vi hver mandag gav denne kvinde 100 kr., så havde hun både mad og logi til sig selv og sit lille barn - men vi har meget mere travlt med at kigge den anden vej, og så ellers nøjes med at snakke (og skrive) om, hvor sølle det er... Det her var bare et eksempel, men desværre slet ikke et enestående eksempel. Vi kan berette om børn med svære fysiske handicap, ældre med nærmest ingen tøj på kroppen, osv. Alle prøver de at få os til at dele lidt ud af vores velstand, så de selv kan overleve. Puha, det skal man lige vænne sig til... Vi har indtil nu valgt ikke at reagere på det, da vi så er bange for (og ret sikre på), at samme tigger så fast vil følge os fra vi forlader hotellet til vi er tilbage...

Kineserne er også et folk for sig selv. Det er helt utroligt, hvor forskellige mennesker kan være i kultur, opførsel, og almen dannelse. Vi har mange sjove oplevelser, både på godt og ondt, med det kinesiske folk. Først skal det dog siges, at serviceniveauet her er ekstremt højt, og idet vi er hvide, så stiger servicegraden nok lige til minimum det dobbelte. Bare enormt trist, at vi absolut ikke kan kommunikere med 99 ud af 100 kinesere vi møder. Deres engelskkundskaber ligger på et absolut minimum, til stor morskab for os, men absolut også til stor frustration, især for Maria, der skal begå sig under lidt andre forhold mens Søren er på kontoret (hvor 3 ud af 20 taler nogenlunde engelsk). Mere om det senere...

Dernæst må vi blot konstatere, at den gennemsnitlige kineser repræsenterer ALT det en dansker ikke gør! Herovre er det ikke bare naturligt, men nærmest en naturlov, at alle prutter, bøvser, smasker, spytter (med snot!), kigger (GLOR!), og på alle måder forsøger at være så ubehøvlede som muligt. DET skal man virkelig vænne sig til, og helt ærligt - så håber vi aldrig at vi vænner os til det. Søren har allerede fanget sig selv i et par pinlige situationer, hvor han sad på en fin restaurant og gabte åbenlyst, skarpt efterfulgt af en ordentlig bøvs efter et godt måltid...

Hygiejnen er også et kapitel for sig. For eksempel er toilettet, som vi kender det, kun eksisterende som handicaptoilet i Kina (og heldigvis også på Sørens kontor og på hotellet). Ellers "laver" man et fint hul i jorden (ca. 8 cm. i diameter), og det er ligemeget om det så er bimmelim eller bummelum... Og en ble er åbenbart også ikke-eksisterende her i Shenzhen; her har børnene simpelthen bare et stort hul bag i buksen, og så finder man ellers bare det nærmeste træ eller skraldespand når man skal... Utrolig bekvemt, siger Kineserne - ufatteligt klamt, siger vi! (Og så er vi efterhånden begyndt at huske selv at medbringe papir når vi skal på toilet - det bruger de nemlig heller ikke, de kinesere...)

Hotellet, som vi her i Shenzhen kalder "hjemme" er et meget flot 4-stjernet hotel i hjertet af byen, med gå-afstand til shopping og restauranter, og kun 20 min. fra Sørens arbejde (eller 3 stop med metro'en). De sparer ikke på servicen her, og indtil videre har vi fået det lige som vi ville have det, plus lidt ekstra. En god kombination af, at vi er hvide, samt at vi bor her i 3 uger, har gjort at vi har fået lidt plusser i bogen, især hos housekeeping. De har givet os frugt, ekstra af alle ting, og er generelt utroligt søde og medgørlige - men også her halter det engelske lidt... Følgende er nok kun sjovt, hvis læserens egne engelskkundskaber er på et nogenlunde niveau (hvilket vi er sikre på at de er, sammenlignet med Kina...). Forhistorien er, at Søren havde en krukke Nescafé til at stå på værelset, da de ellers kun har the. Det havde det rare personale jo naturligvis fanget, så de havde været rigtig søde og sat kaffekopper ind sammen med de sædvnlige the-krus. Ved kopperne lå der en flot håndskrevet seddel, med følgende udødelige tekst (gengivet ordret):

"Dear Sir: From Soren: Thank you for your support to our hotel. when we cleaning your room. We found you have some coffe in your room. So we load coffee cup into your room. If you have anything need our help. Please contact with service center "71" or "11900". -Housekeeping".

Vi har naturligvis gemt den fine seddel, og kan ikke lade være med at grine højt hver gang vi læser den. Således sidder Søren i skrivende stund og tørrer øjnene af grin... Fantastisk! I samme forbindelse kan vi også lige nævne, at Søren forleden gik på arbejde med denne fine hilsen fra portieren: "Have a nice today!" Den lader vi lige stå et øjeblik...

Her er lige et billede fra vores "entre" ind til værelset. Vi bor på 7. etage, så der er ro - og samtidig ikke for langt ned...



Arbejdet (Søren fortæller): Her i Kina er kontormiljøet meget anderledes end det er tilbage i Hong Kong. Kineserne er generelt meget mere interesserede, snaksagelige, og åbentsindede, hvorimod Hong Kong kontoret var meget mere tillukket, hvor folk bare passede deres, og så kunne resten være ligemeget. Jeg er blevet involveret i rigtig meget på kontoret, og bliver også taget med til spændende møder, kundebesøg, osv. Min største udfordring pt. var i onsdags, da jeg holdt oplæg for hele kontoret omkring virsomhedens udvikling, min opgave, og mit syn på branchen generelt. Det var spændende, og enormt udfordrende - specielt fordi kineserne virkelig skulle have det med den pædagogiske ske... Svært at sidde med en tolk, der selv er rystende ringe til engelsk...! Nå, men det gik da som jeg havde planlagt, og billedet viser mig, der står og forkarer lidt økonomiske nøgletal for en flok (trætte og frustrerede) kinesere i kontorets mødelokale.


Så blev klokken pludselig 23.59 mandag aften, og vi vil runde af for denne gang. Maria vil være på bloggen igen i løbet af tirsdag eller onsdag, hvor der vil være lidt billeder og fortællinger fra hverdagen i Shenzhen.


Håber alle har det godt, hvor I end er i verden!

Mange varme Kina-hilsener fra Maria & Søren