08 november, 2006

Til lands, til vands og i luften...

I dag startede vejret med at være imod os. Det blæste og var overskyet, så det blev ikke morgenmad på terassen i dag, desværre. Men inden vi blev klar til at komme afsted ud og se noget var skyerne forsvundet og solen varmede dejligt.

Vi startede dagen med at tage op til The Peak som er et udkigspunkt, hvor man har mulighed for at se Hong Kong fra oven. For at komme derop, skal man køre med en kabeltrukket sporvogn som I kan se på billedet.












Udsigten var utrolig flot deroppe fra os det var pludselig noget nemmere at danne sig et billede af, hvordan Hong Kong egentlig ser ud. De høje bygninger som man kan se tættest på er Hong Kong by som ligger på Hong Kong Island med det der ligger på den anden side af vandet er Kowloon som er den bydel vi bor i.










Her kan se den stor kontrast der er på Hong Kong Island. På den ene side af øen ligger byen...









Og på den anden side er der natur, bjerge og strand!












Efter at have spist frokost oppe på The Peak og var kommet ned til byen igen tog vi på havnerundfart. Det var smadder godt vejr og vi nød at sidde i solen og få byen lidt på afstand.












Før turen gik hjem til lejligheden, hvor vi trængte til at hvile benene før Søren kom hjem, var vi en tur i Kowloon Park, hvor vi nød en is og den sidste sol, før den gik ned.












I aften har vi så været ude og spise kinesisk. Det var for nogle (læs: Birte) en noget skeptisk oplevelse...










Kan I have det rigtig godt alle sammen. Nu vil vi snart til ro. Klokken bliver 23.15 onsdag aften.

- Birte & Maria

Ingen kommentarer: