23 december, 2006

Hip Hurra, Det' min Fødselsdag - del 2

Da vi for godt en uge siden (uha, tiden går hurtigt) ankom til Singapore, fik Maria en lidt forsinket fødselsdagsgave af Mette & Jan: Et gavekort til en middag for 2. Det blev så her til aften at Maria brugte gaven, og heldigt nok inviterede hun Søren med. Valget faldt på den brasilianske restaurant "Carnivore", som Søren på en tidligere rejse havde stiftet bekendtskab med.

Konceptet er enkelt: Der er ingen menukort, blot et lille rundt plastic-kort ved hver kuvert - den ene side rød, den anden side grøn. Der går så et utal af kokke rundt mellem bordene, hver med deres forskellige slags kød. Vender man sit kort med den grønne side opad, bliver man tilbudt forskelligt kød, og trænger man til en lille pause tager man blot et par minutter på "den røde side". Tilbehøret består af en stor, dejlig salatbar.

Og hvilket måltid! Efter at vi havde tygget os igennem adsillige superlækre stykker pølse, skinke, mørbrad, tyksteg, oksefilet, koteletter, fisk og lammekølle, blev det lille kort vendt over på rød for allersidste gang - og vi var færdige!










Ondt-i-maven hilsener,
Maria & Søren

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så dejlig ser hun ud.........
Glædelig jul ønsker vi jer begge, og ja vi savner jer i morgen aften
/Far

Anonym sagde ...

Nå, hvis jeg skal nå at skrive inden i kommer hjem skal det jo snart være...

Det er meget spændende at følge med i jeres oplevelser, det ser jo ud til at i har det godt :-D

Glædelig jul

/Bech